icon_tool_info_solid_notransp icon_forbrugslaan icon_aegteskab icon_arbejdsliv icon_arrow_left_3099 icon_arv_testamente icon_bank icon_boernefamilie icon_flytning icon_forsikring icon_gaeld icon_huskoeb icon_investeringspapir icon_opsparing icon_papirloest_forhold icon_pension icon_skilsmisse icon_sparetips icon_test_livssituation icon_tool_facebook icon_tool_facebook icon_tool_arrow_down icon_tool_arrow_left icon_tool_arrow_right icon_tool_arrow_up icon_tool_close icon_tool_facebook icon_tool_hamburger icon_tool_acc_expanded icon_tool_acc_expanded icon_tool_minus icon_tool_plus icon_tool_acc_expanded icon_tool_search icon_tool_twitter icon_tool_instagram icon_tool_youtube icon_tool_podcast icon_unge_oekonomi icon_vaerktoej

Gør forårsrent i din privatøkonomi

10.04.17 af Morten Holm Steinvig

Når den skarpe forårssol begynder at skinne ind af vinduet, får du pludseligt øje på skidtet på ruderne og nullermændene under sofaen. Forårstid er rengøringstid. Derfor er foråret også en god lejlighed til at svinge din støvekost over din privatøkonomi. Det er på tide at rydde op, sortere og smide ud.

Ryd op i din økonomi

Du kan spare penge ved at tage en oprydningsrunde i privatøkonomi. En simpel og samlet privatøkonomi er en billig privatøkonomi. Det lyder måske lidt filosofisk, men hæng på.

Din økonomi bliver mindre simpel, jo flere finansielle produkter du samler sammen. En privatøkonomi, der proppet med (nødvendige) finansielle produkter som lån, forsikringer, pensionsopsparinger og værdipapirer, er svær at overskue. Din opmærksomhed kommer på overarbejde, når du skal gennemskue, hvad der er den bedste og billigste beslutning for dig.

Hvis du, og din partner, tilmed har disse finansielle produkter spredt ud hos mange selskaber, kan du helt miste overblikket. Du risikere i højere grad at komme til at betale for noget, som du ikke bruger. Du kan også komme til at betale for samme produkt eller service to gange hos to selskaber. Eller du kommer til at betale for en dårlig beslutning, fordi du ikke kan overskue hvilket valg, er det bedste og billigste for dig.
 
En kompleks økonomi koster dig flere penge, fordi du sandsynligvis betaler flere gebyrer, end du ville gøre, hvis du havde en mere samlet og simpel privatøkonomi.

Derfor bør du gå dine papirer igennem og danne dig et overblik over, hvilke finansielle produkter din økonomi er bygget op af. Derefter bør du som hovedregel forsøge at samle din privatøkonomi i så få produkter og så få selskaber som muligt. Målet er at give dig et bedre overblik, og spare på gebyrerne. Nedenfor er et par ideer til, hvad du kan gøre.

Sorter og saml dine finansielle produkter

Ryd op i forsikringerne
Har du dine forsikringer hos mere end et selskab? Hvis svaret er ja, så har du måske dobbeltforsikring. Og ved du så hvad, hvornår og hvor meget dine forsikringer dækker? Hvis svaret er nej her, er du måske også overforsikret, eller underforsikret.

Overforsikring og dobbeltforsikring er især dumt, når du vil forsikre værdier. Forsikringsaftaleloven er sådan indrettet, at du ikke må tjene på en forsikring. Det betyder fx at alle små tillægsforsikringer på elektronik, eller rejser sandsynligvis ikke er pengene værd, og måske alligevel er dækket af din indboforsikring.

Du bør også rydde op i dine forsikringsdækninger, så du ikke er overforsikret. Se fx på din indboforsikring. Passer dækningsgraden til dig? Passer dækningssummen? Passer selvrisikoen? Fx skal du måske ikke have en høj selvrisiko, hvis du har fået børn, husdyr eller af andre grunde kommer til at bruge din indboforsikring ofte. Hvis du er blevet skilt eller ikke længere forsørger dine børn, så er der ikke en grund til at betale for livsforsikringer.

Ryd op i dine forsikringer. Kig vilkårene igennem og tænk over, om de stadig passer til din situation.

Skrab din smågæld sammen
Har du gemt gammel klatgæld af vejen i bunden af et skab? Kassekreditten i banken, forbrugslånet hos Elgiganten, eller kviklånet du tog online? Det er nemt at glemme at gælden ligger der og hver måned suger penge ud af lommen på dig i form af renter. Hvis du samler alt din klatgæld sammen i en stor bunke, får du et bedre overblik over hvor meget klatgælden fylder i din økonomi. Hvis du går hen i banken, kan du måske også få en samlet lavere rente på de penge, du skylder.

Puds gælden af
Skal du betale den dyreste gæld af først? Eller bør du i stedet koncentrere dig om at rydde de mindre gældsposter af vejen? Det er lidt et spørgsmål om, hvilken stil der virker bedst for dig. Det giver rationelt mest mening, at starte med den gæld, du betaler mest i rente for.

Men for nogle virker det mere motiverende, hvis de starter med at få de små gældsposter banket i stykket, i stedet for møjsommeligt at file små stykker af på en større gæld. På samme måde som en snebold ruller sig større og større, kan succesfornemmelsen ved at betale de små gældsposter af, motivere dig til at starte på den store gæld og blive ved, indtil den er væk.

Saml din pension et sted
Er du rykket videre til nye jobs flere gange, kan du have glemt at tage dine pensioner med dig. De små klatpensioner skal administreres af pensionsselskabet, og det koster penge, som bliver taget af pensionsopsparingen. Derfor er det billigere at du samler alle dine pensionsopsparinger i et selskab, så du kan spare penge på omkostningerne. Samtidig får du et bedre overblik.

Mug ud i dine abonnementer

Gemt rundt omkring i dit kontoudtog ligger der en masse større og mindre faste udgifter i form af abonnementer og medlemskaber. Sammenlagt kan de løbe om i mange tusinde kroner om året. Hvis du ikke bruger dem, og måske endda har du betaler til dem, er det bare med at få muget i disse skyggeudgifter. Har du alt i dit budget?

Jeg fandt selv skyggeudgifter for 531 kr. – hver måned – da jeg gik min egen betalingsoversigt igennem i netbanken. Jeg vidste godt jeg havde nogle abonnementer hægtet fast på mit Visa/Dankort, der heller ikke var ajourført til budgettet. Men jeg blev alligevel overrasket, da jeg lagde tallene sammen. Du finder med garanti også et par skyggeudgifter, som du har glemt, eller ikke har brug for længere. Det kunne fx være:

  • Fitnesscentret – får du det rent faktisk brugt, eller håber du bare?
  • Software abonnementer fx betalte apps – måske er der gratis alternativer
  • TV-pakker – ser du alle kanalerne?
  • Internet – kan du få det billigere?
  • Streamingtjenester for musik og video
  • Telefon abonnementer – får du brugt den taletid og data, eller skal du skifte til mindre pakke?
  • Medlemsskaber af foreninger

Husk at kigge minimum et kvartal tilbage, og gerne længere tilbage. Nogle abonnementer bliver trukket hvert kvartal, halvår eller år. Husk også at ajourføre dit budget med disse skyggeudgifter, så du får et overblik over, hvad du faktisk betaler for dem. Så får du endnu mere lyst til at skære noget væk.

Lug ud i de mystiske betalinger

Nu hvor du alligevel er i gang med at trawle din betalingsoversigt igennem, kan du også holde udkig efter mystiske betalinger. Hvis der er en betaling, som du ikke kan genkende, bør du undersøge den. Er det et abonnement, du har glemt? Det kan også være, at du ikke var helt opmærksom, da du købte noget på nettet, og så fik et medlemskab af et site eller noget andet med i købet. Hvis du er rigtig uheldig, kan det være, at den mystiske betaling dækker over, at nogen har stjålet sig adgang til dit betalingskort, og stille og roligt dræner din konto for en lille sum penge hver måned. Det ved du ikke, før du har tjekket efter.